Så er det ved igen ved at være tid til de eksamener. Nedenfor har Anna og Jean samlet en række gode råd, små fifs og guides, som kan hjælpe dig til de mundtlige eksamener.

Tak til Anna Josefine Sørensen og Jean Balmisse Thomsen


Skab overblik over pensum
Find hovedemnerne/-områderne i pensum og tænk over sammenhæng i emnerne. Jo bedre du finder sammenhæng mellem emnerne, jo mindre skal du huske på til eksamen, og jo bedre kan du perspektivere til pensum. Rådet gør sig både gældende i de fag, hvor eksamensemnerne er givet på forhånd og de, hvor dette ikke er tilfældet.

Lav noter
Dine noter skal hjælpe dig med at skabe struktur i din forståelse og præsentation. En god forståelse er altid præget af en klar struktur, herunder viden om, hvad der er vigtigt og hvorfor. Derfor: Find ud af, hvad hovedemnerne i pensum er og lav en oversigt i punktform for hvert af dem. Der er forskellige noteteknikker alt efter, om du skal op i et naturvidenskabeligt, samfundsfagligt eller humanistisk fag, men fælles for alle tre er dog, at du skal slå ned på det helt centrale i teksten/emnet, og du skal have et godt overblik over, hvad du kan perspektivere til. Det er vigtigt, at man i forvejen har fundet frem til resultatet/konklusionen, således man ikke skal til at finde dette i eksamenssituationen, hvor tiden er knap. Skab derfor et godt overblik over samtlige emner og det centrale i disse.

Øv eksamenssituation igennem med dine kammerater
Ved at øve eksamenssituationen finder du ud af, hvilke emner du er god til og hvilke emner, der kræver en ekstra indsats. Det er en fordel at diskutere emnerne med kammerater, da man således får andre øjne på teksterne/emnerne, og man sammen når frem til en fælles konklusion. Der er større sandsynlighed for, at den er rigtig, når fem personer er blevet enige om den, end når blot en er kommet frem til den. Når du øver eksamenssituationen igennem, kan du også øve dig i at sælge dig selv bedst muligt. Læs mere her.

Øv alle emner så godt, at der ikke er emner, ”du ikke vil op i”
Det øger din sikkerhed op til eksamen, at du ikke skal gå og bekymre dig om scenariet, hvor du trækker et såkaldt ”hadeemne”. Nogle emner kan være sværere end andre, men det er både lærer og censor godt klar over, så der er ingen grund til at være bekymret for ”svære” emner. Derfor: øv de såkaldte ”hadeemner” igennem flere gange end dem, du føler dig mere eller mindre sikker i. Det er en god idé at starte med disse ”hadeemner”, så du ikke kommer i tidsnød og haster igennem dem til sidst. På den måde får du også et godt overblik over hele pensum, fordi du føler dig forholdsvis sikker i alle emner.

Koncentrer dig om din egen forberedelse
Lad være med at slå dig ud af, hvor langt andre er kommet, og hvad de fokuserer på. Det, der tæller for dig, er, at du følger din egen struktur. Det er meget individuelt, hvordan man læser til eksamen. Nogle har brug for at bruge flere uger på det og læse tingene mange gange, mens andre blot har brug for at læse det en enkelt gang og få det overstået hurtigt (der er selvfølgelig også andre måder at gøre det på). Derfor: fokuser på dig selv og din eksamenslæsning.

Nervøsitet
Bliver du så nervøs, at det går ud over din præstation, findes der faktisk masser af teknikker, der kan afhjælpe dig eksamensnervøsiteten. Læs mere om en af teknikkerne her.

Til selve eksamen

Mødetid
Mød i så god tid, at du ikke skal bekymre dig om at komme for sent. Det kan dog tit gøre en nervøs at sidde på skolen, fordi eksamen rykker tættere og tættere på på den måde, så derfor kan det også være en god idé ikke at komme for tidligt. Dog er det individuelt, hvordan det påvirker en, så det er noget, man selv skal vurdere.

Hils på censor
Hils på censor ved at give et nik. Det kan virke akavet at give hånd, fordi det kan blive meget formaliseret, så en naturlig høflighed og øjenkontakt giver et godt førstehåndsindtryk. Det er dog individuelt fra censor til censor, hvad de gerne vil have, men typisk er det godt at rådføre sig med sin lærer og tage hans/hendes ord for gode varer.

At trække et spørgsmål
Tag uden tøven en af lapperne – det øger din egen sikkerhed. Lad det ikke komme til udtryk, hvis du trækker et knap så foretrukket emne, fordi du således fra starten virker usikker, og det har ikke en god indflydelse på lærer og censor.

Præsenter dit oplæg
Start med at fortælle lærer og censor, hvad du har planlagt at gennemgå i dit oplæg. På den måde har du både en god start, og lærer og censor har langt bedre mulighed for at hjælpe dig på vej, hvis du skulle gå i stå.

Læs ikke op fra dit papir
Det er langt bedre at glemme nogle ting end at læse op fra et stykke papir. Hvis du læser op fra dine papirer, har lærer og censor ingen chancer for at vurdere, hvad du egentlig kan. Derimod skal de nok selv spørge, hvis du har glemt noget.
Det kan være en god hjælp at lave en kort disposition under forberedelsen, som du kan skue ned til under præsentationen – men lad være med at kigge ned i det hele tiden. Kig i stedet på din lærer og censor.

Dialog og tænkepauser
Hvis der er et spørgsmål du ikke forstår, kan du bede om at få det omformuleret. Det giver dig tid til at tænke dig om, og samtidig kan det give en bedre forståelse, at du bliver stilt spørgsmålet igen. Du kan med fordel medbringe en flaske vand mod tørhed i halsen, og samtidig giver det dig en lille tænkepause, når du drikker vand.

Udvis selvtillid
Lad være med at slå ud med armene og vise din frustration – prøv, for så vidt det er muligt, at udvise en selvkontrol og et overblik. Hvis der er noget, du ikke kan svare på, kan du sige, at du gerne vil tale om noget andet og fyre den af med det næste, du har at sige. Ellers må du gå til bekendelse og sige, at du ikke kan svare på spørgsmålet og så prøv at perspektivere det til noget, som du ved noget om.

Snak snak snak – men begræns det til det relevante
Du skal kun sige de ting, der er relevant for netop det emne, du har trukket, men du skal samtidig også sige alt, der er relevant – og forsøg at styre eksaminationen så vidt det er muligt. Hvis lærer eller censor synes, du er på vej ud af et sidespor, skal de nok sige til. Husk på, at lærer og censor er medspillere i den forstand, at deres opgave er at få dig til at opnå så høj en karakter som muligt. Det er dog også vigtigt at huske på, at du skal begrænse dig i forhold til det, du vil sige: hop ind på scenen, fyr dine bonussætninger af og hop ud igen. Lad være med at køre rundt i et centralt emne, når du har fået fremhævet det vigtige. Dette udviser et overskud, et overblik og en selvtillid, som giver bonus.

Virkelig god hjælp, håber i har læst det grundigt og fik jeres problemer opklaret.

This post was edited by Bady on Nov 23 2012 02:26am

Her er guiden til at få den gudinde krop du altid har drømt om

tak til Lise, Lotte, Bjarke og Lars-Emil for denne guide

1. Gå dig i form
Ethvert træningsprogram bør, råder eksperterne, indeholde en øvelse, der forbedrer konditionen - styrker hjertet og brænder kalorier af. Og traveture kan du tage næsten hvor som helst. Og det kræver ikke andet udstyr end et par gode sko.
Og denne øvelse er ikke kun for begyndere. Selv de mest øvede motionister kan få store fordele af at gå.

- En rask travetur kan forbrænde op til 500 kalorier i timen, siger Morten Veng og fortsætter:

- Og da du skal op og forbrænde 3.500 kalorier om ugen for at tabe et halvt kilo, kan du tabe op til et halvt kilo om ugen, hvis du går syv timer om ugen i hurtigt tempo.

2. Intervaltræning
Uanset om du er nybegynder eller supermotionist, og uanset om du går, løber eller svømmer, så skal du forsøge at gøre intervaltræning til en fast del af dit program. Det vil ikke kun give dig fordele i forhold til din sportsgren, det vil også hjælpe dig til at smide nogle kilo.

- Intervaltræning er den mest effektive måde at forbedre din kondition på både som begynder og som top atlet, forklarer Morten Veng.

-Intervaltræning giver dig mulighed for at arbejde ved høj intensitet i sammenlagt længere tid. Løber man en tur i kontinuerlig tempo, så kan man måske lige sætte tempoet op de sidste 1-2 minutter, så er man helt færdig. Arbejder du i intervaller, fx lunter eller går 2 min løber med højt tempo 1 min og fortsætter sådan 5-7 gang, så har du løbet med højt tempo i 5-7 min imod 2 min før. Det er godt for konditionen. Samtidig så forbrænder du mere, jo højere intensiteten er, så det er også meget effektivt i forhold til vægttab.

3. Mavebøjninger
Drømmer du også om en flad mave? Ifølge Morten Veng er mavebøjninger - når de udføres rigtigt - en rigtig god og effektiv træningsøvelse. Maveøvelser kan laves på mange måder, og det vigtigste er i alle tilfælde at gøre det rigtigt for dermed at undgå skader og overbelasning.

4. Push-ups
Gøres øvelsen rigtigt, styrker den muskler i bryst, skuldre, overarme og ryg på samme tid. Og selv om du måske ikke tror det, så kan øvelsen klares uanset dit nuværende fysiske niveau.

- Er du rigtig sej, lægger du dig på gulvet, smækker hænderne i gulvet under skulderbladene og løfter kroppen op og ned. Er formen til langt mindre, kan du krydse benene og hvile på knæene i stedet for fødderne. Du kan også læne dig frem over køkkenbordet, sætte hænderne i kanten og hæve dig op og ned fra næsten stående stilling. Har du derimod ingen erfaring med push-ups eller meget overvægtig, så kan du stå en meter fra væggen og sætte hænderne ud fra skuldrene, læne dig imod væggen og skubbe dig ud igen. Gentag disse øvelser 8-10 gange eller så mange du kan, opfordrer Morten Veng.

5. Vægtløftning og styrketræning
En øvelse, der effektivt træner alle de store muskler i øverste del af kroppen. Og igen gælder, at teknikken skal være i orden.

- Til effektiv vægtløftning, skal du bruge så mange muskler i bevægelsen som muligt. Fx deadlift, hvor du bruger stort set hele overkroppen, mave/ryg, arme, skuldre osv., forklarer Morten Veng.

Har du adgang til et motionscenter, er det en god ide at få en instruktør til at gennemgå øvelserne med dig de første par gange, så du er sikker på, at du udfører dem rigtigt og får mest muligt ud af øvelsen, uden unødig belastning og skader. Derudover minder Morten Veng os om, at det aldrig er for sent at begynde på styrketræning:

-Husk at styrketræning er effektivt uanset hvor gammle vi er. Styrketræning øger vores muskelmasse men også vores knoglemasse og giver sunde, stærke knogle igennem hele livet!

This post was edited by IAcid on Nov 23 2012 02:37am

Tak skat

Hvordan du husker dit stof, er bare ved at prøveforskellige metoder. Selve eksamen er i virkeligheden hvordan du sælger dig selv, ligesom du gør hver evige eneste dag. Kan du udvise selvtillid og overblik er det et plus, uafhængigt af om du kan eller ikke kan dit stof.

Like a boss - well said mate