Kony 2012 - Sandheden. - Topic

Member

Posts: 16,974

Joined: Jan 25 2010

Gold: 0.60

Mar 10 2012 08:37am

Invisible Childrens tre grundlæggere Bobby Bailey, Laren Poole og Jason Russell poserer med rifler
sammen med medlemmer af Sudan People’s Liberation Army (SPLA), som har kæmpet mod LRA. Foto: Glenna Gordon

Hvis du ikke selv har, så kender du helt sikkert én, der har: Delt den 30 minutter lange film Kony 2012 om den ugandiske krigsherre Joseph Kony og – ikke mindst – om den amerikanske filantrop Jason Russels løfte til børnesoldaten Jacob om at stoppe ham.

Filmen er, siden den blev lagt op på internettet mandag i sidste uge, blevet set af ikke mindre end 50 millioner og bliver stadig spredt med lynets hast på de sociale medier som Facebook og Twitter. Ifølge organisationen bag, amerikanske Invisible Children (IC), der primært tegnes af selvsamme Jason Russel, er videoen en del af en kampagne, der har til formål at fange den krigsforbryderanklagede Joseph Kony og derved stoppe hans hærgen og kidnapning af børn til sin hær Lord’s Resistance Army (LRA).

Det skal ske ved, at vi alle deler de 30 minutter med vores venner. Og eventuelt køber det såkaldte ’aktivist-kit’ med et armbånd, klistermærker m.m.

Det lyder jo alt sammen godt og ædelt, men i de seneste dage har kritikken af kampagnen udviklet sig til en næsten lige så stor internetsensation som kampagnen selv. Fra nødhjælpsorganisationerne, fra bloggere, fra Afrika-kyndige akademikere, og – ikke mindst – fra Konys ofre er kritikken haglet ned over Invisible Children, der er blevet beskyldt for alt fra nyimperialisme over krigsagitation til direkte økonomisk svindel. Som den ugandiske journalist Angelo Izama konkluderer:

»At kalde kampagnen en misfortolkning af virkeligheden er en underdrivelse.«

Forkert
En del af kritikken går på, at oplysningerne i filmen er direkte forkerte.

Først og fremmest bliver det på intet tidspunkt oplyst, at Joseph Kony slet ikke opholder sig i Uganda og ikke har gjort det i flere år. Det hævdes også, at Lord’s Resistance Army har 30.000 børnesoldater, og det mere end antydes, at det er dem, der nu skal frelses. Virkeligheden er, at det tal dækker over alle de børnesoldater, der har været i guerillahæren igennem de over 25 år, den har eksisteret.

LRA består i dag af ikke mere end et par hundrede mænd under våben, hvoraf få er børn. Og de er end ikke i Uganda. I filmen fortælles, at LRA har ’spredt’ sig til nabolandene, hvor virkeligheden er, at de blev drevet på flugt, og nu lever i små grupper i dybe jungler. Som den britiske journalist Michael Wilkerson, der har arbejdet mange år i Ugada, opsummerer i The Guardian: »Det ville være dejligt at slippe af med Kony. Han og hans styrker har hærget med bortførelser og mord i over 20 år. Men lad os få to ting på plads: 1) Joseph Kony er ikke i Uganda og har ikke været det i seks år. 2) LRA er højst et par hundrede, og mens de stadig efterlader sig lidelse, er det meget vanskeligt at se, hvad millioner af velmenende, men misinformerede mennesker skal hjælpe med i en så kompliceret virkelighed.«

Forsimplet
Og det er netop den mest centrale anke mod kampagnen, at den ifølge kritikere groft forsimpler en dybt kompliceret konflikt med utallige aktører, dybe historiske og socioøkonomiske rødder og reducerer den til en fortælling om et råddent æble: Børnemishandleren Joseph Kony. I videon fortæller Jason sin femårige søn, at Kony er ’en bad guy’, der ’må fjernes’ og sker dette vil ’vi ændre verdens gang’. Sønnen spørger, om det er ligesom i Star Wars, hvilket han bekræftes i. Som Ethan Zueckerman, blogger og stifter af Global Voice, siger det: »Hvis en femårig kan forstå det, så kan du også.«

For sent
En anden stor anke er, at kampagnens timing er helt hen i vejret. Skulle den overhovedet have været søsat, så skulle det have været for fem-seks år siden. Situationen i det nordlige Uganda i dag er en fundamental anden, og skal der hjælp udefra, handler det om at støtte landbruget og opbygge skole- og sundhedsvæsen yderligere. Som den kendte ugandiske blogger Rosebell Kagumire siger i et modindlæg på Youtube: »Folk sover om natten, børnene går i skole. Det er en helt anden situation end den, der beskrives i filmen. Det, som det handler om nu, er postkonflikttiltag.« Den britiske nødhjælpsorganisation Oxfam er enig. »Den her kampagne ville måske have virket positivt for ti år siden,« siger Oxfams Uganda-ekspert til The Guardian.

For ensidigt
En tredje kritik handler om, at filmen udelukkende lægger op til en militær løsning – fang Kony uanset midlerne – og helt undlader at beskrive det ugandiske militærs brutalitet og Yoweri Museveni, Ugandas notorisk korrupte og diktatoriske leder, der nu er i sin fjerde præsidentperiode efter et valg, der ifølge internationale valgobservatører var alt andet end frit og fair. Han kan, frygter kritikere, få endnu mere international vind i sejlene som følge af kampagnen, og præsident Obama kan føle sig presset til at stoppe kritikken af Museveni og i stedet øge støtten til Ugandas militær.

På flere blogs spekuleres desuden i, at USA kan have en interesse i at øge sit engagement i Uganda for at få en endnu mere solid base for at øge sine aktiviteter i de ressourcerige nabolande.

Og måske også i Uganda selv. Som den ugandiske journalist Angelo Opi-aiya Izama påpeger på sin blog: »Siden Uganda i 2006 opdagede det førsteklasses oliefelt langs grænsen til Den Demokratiske Republik Congo, har det øget indsatsen for både det ugandiske militær og dets partnere, herunder USA.« Den britiske journalist og Uganda-kender Michael Wilkenson enig: »Uganda er næsten ikke – hvis overhovedet – et demokrati, korruptionen er voldsom, sociale ydelser er minimale, menneskerettighederne overtrædes fra myndighedernes side. Det er veldokumenteret. Og, nåh ja, så er der olien.

At fange Kony vil ikke ændre nogle af disse ting. Og hvis mere hardware bliver kanaliseret til Musevenis militær, vil IC’s kanpagne endda forværre problemerne«.

For hvidt
Og hvem er det egentlig, der er så usynlige, at de skal tales for af en amerikansk ngo-leder og hans femårige søn, spørger mange i de ugandiske medier, der påpeger, at utallige organisationer arbejder med at rehabilitere børnesoldaterne, og der derfor er rigeligt med ekspertise i Uganda. Men i bestyrelsen for IC sidder ikke en eneste ugander – og som en blogger på Innovateafrica.com spørger: »Kunne de end ikke finde en i Uganda? En afrikaner? tænkte de overhovedet over det?« Det afspejler, mener kritikere, en klassisk forståelse af, at Afrika er et fortabt kontinent, hvor selv de voksne er som børn, passive, ofre, ikkeagenter i deres eget liv. De skal passes på og reddes af ’den hvide’ fra onde og gale mænd. Bloggeren på Innovateafrica.com slutter med et opråb: »Når det kommer til Afrika, har den type tilgang vist sig gang på gang: I Etiopien i 1980’erne, Somalia fra 2000 og frem til i dag, Darfur i 2004. Historien er på vores side, fordi den viser, at denne tilgang alt for ofte fejler, På et tidspunkt må vi sige, at nok er nok. Afrika hæv stemmen!«

For … viralt?
Hele filmens første del handler om, hvordan verden ved hjælp af internettet kan sprede information og mobilisering. Og det må man sige er lykkedes.

Bloggeren Ethan Zuckerman mener dog, at kampagnen har åbnet op for en mere principiel diskussion om grænserne for politisk mobilisering på internettet, en problematik, der gælder fra Det Arabiske Forår til Occupy Wall Street. For trods de mange kritikpunkter er det så ikke bedre, at amerikanske gymnasieelever – og danske – får øjnene op for verden udenfor? Og er det ikke bedre, at en hensynsløs forbryder som Joseph Kony bliver verdenskendt for sine grusomheder, end at han forvinder i glemslen?

Ethan Zuckerman har ikke svaret, men et række kvalificerede spørgsmål til de folkelige netbaserede politiske protester: »Hvis vi har brug for simple narrativer for at folk vil magtfoldiggøre dem og sprede dem, kan vi så kun have at gøre med simple konflikter? Eller kun foreslå simple løsninger?

For én, der tror på, at det at skabe medier og dele informationer er en vigtig form for magt, er Invisible Children et vanskeligt paradoks at takle. Hvis vi vil gøre folk opmærksomme på sager, vi kærer os om, skal vi så overforsimple dem? Og ender vi med utilsigtet at gøre mere skade end gavn?«

FAKTA
Joseph Kony
Joseph Kony er leder af bevægelsen Lord’s Resistance Army (LRA), der er berygtet for at rekruttere børnesoldater og kidnappe piger som sexslaver.

Lord’s Resistance Army holder til i tætte urskove i trekantsområdet mellem Den Centralafrikanske Republik, Congo og Sydsudan og består i dag af højst 300 soldater.

Der har været udstedt en arrestordre på ham siden 2005. Så sent som i 2011 sendte USA over 100 militærrådgivere til landet.

IC besvarer kritik
Invisible Children svarede i går igen på kritikken:
’I en 30 minutter lang film er der dog mange nuancer af den 26 år lange konflikt, som vi må erkende, er mistet eller overset,’ skriver Invisible Children, som beskriver filmen som en ’indgang til konflikten’. De afviser, at de reelt yder støtte til den ugandiske hær: ’Vi forsvarer ikke nogen af de menneskeretsovertrædelser, der er begået af den ugandiske regering eller hær. Ingen af de donerede penge går til Ugandas regering eller andre regeringer,’ skriver organisationen, som dog henviser til, at den eneste rigtige måde at stoppe Kony på er at samarbejde med de lokale regeringer.

exiter_dk

Member

Posts: 8,478

Joined: May 7 2007

Gold: 20.00

Mar 10 2012 09:02am

kony 2012 gør en god ting og det er at brede et kendskab til kony. Men alt det invisible children går ind for er fucked. Og så lidt af de penge de får doneret går faktisk til sagen selv... Mange bedre alternativer!

Kaner

Member

Posts: 16,974

Joined: Jan 25 2010

Gold: 0.60

Mar 10 2012 09:06am

Quote (exiter_dk @ 10 Mar 2012 16:02)

Jep .. Men hele problemet er at han siger at der er omkring 30.000 børnesoldater, og det er det der har været igennem de sidste 10 år ..
Lige nu er tallet i mellem 300-1000 .. Og Kony befinder sig slet ikke i Uganda mere .. Grunden til ingen har gjort noget ved ham er at den Uganske præsident ikke gad gøre noget ved den nordlige del af Uganda ..
Han sad sydpå og nægtede at gøre noget . Så han er faktisk lige så slem som Kony ..

Grandebedte

Member

Posts: 4,980

Joined: Jan 16 2010

Gold: 0.00

Warn: 20%

Mar 10 2012 09:32am

Hele videoen har ikke noget med Kony at gøre. Læs nu artiklen og se nu introen af filmen.

exiter_dk

Member

Posts: 8,478

Joined: May 7 2007

Gold: 20.00

Mar 10 2012 09:33am

Quote (Kaner @ Mar 10 2012 05:06pm)

+ ugandas hær rapes og stjæler. Befolkningen er ikke trykke ved nogen af dem.

This post was edited by exiter_dk on Mar 10 2012 09:39am

peanutboobs

Member

Posts: 19,312

Joined: Apr 12 2011

Gold: 7,898.96

Mar 10 2012 09:33am

To long didnt read ^^

Grandebedte

Member

Posts: 4,980

Joined: Jan 16 2010

Gold: 0.00

Warn: 20%

Mar 10 2012 09:35am

Quote (peanutboobs @ 10 Mar 2012 16:33)

To long didnt read ^^

Du skrev 50% af de der ord korrekt. Fucking vidunderligt.

Kaner

Member

Posts: 16,974

Joined: Jan 25 2010

Gold: 0.60

Mar 10 2012 09:35am

Quote (exiter_dk @ 10 Mar 2012 16:33)

+ ugandas hær rapes og stjæler. Befolkningen er ikke trykke ved nogen af dem.

Ja .. Men de 100 militær rådgivere eller hvad de nu hed, som blev sendt til Uganda i 2005 for at træne Ugandas hær, var faktisk mega tæt på at fange Kony ..

Quote (peanutboobs @ 10 Mar 2012 16:33)

To long didnt read ^^

exiter_dk

Member

Posts: 8,478

Joined: May 7 2007

Gold: 20.00

Mar 10 2012 09:43am

Quote (Grandebedte @ Mar 10 2012 05:35pm)

Du skrev 50% af de der ord korrekt. Fucking vidunderligt.

haha! Failing so much xD

BUCH94

Member

Posts: 836

Joined: May 27 2009

Gold: Locked

Trader: Scammer

Warn: 20%

#10

Mar 10 2012 05:03pm

Quote (Kaner @ Mar 10 2012 04:37pm)

Jeg var personligt solgt da jeg så "Kony2012" ..
Mest fordi videoen var VILDT fedt lavet, og selvfølgelig fordi historien var rørende..
Men her kommer et dansk respons fra en Ugandisk kender .

Det er faktisk interessant læsning, og det er helt klart værd at læse, hvis du har set filmen

Kilde: Information, skrevet af Information's udenlands korrespondent.

Kony 2012 - en kompliceret verden udlagt for en femårig

En film om den ugandiske krigsherre Joseph Kony går sin sejrsgang på internettet med snart 50 millioner visninger.
Men filmen, der er del af en kampangne iværksat af den relativt ukendte organisation Invisible Children, er ikke bare misvisende, den er direkte skadelig, lyder kritikken

http://i41.tinypic.com/33o1u8m.jpg
Invisible Childrens tre grundlæggere Bobby Bailey, Laren Poole og Jason Russell poserer med rifler
sammen med medlemmer af Sudan People’s Liberation Army (SPLA), som har kæmpet mod LRA. Foto: Glenna Gordon

Hvis du ikke selv har, så kender du helt sikkert én, der har: Delt den 30 minutter lange film Kony 2012 om den ugandiske krigsherre Joseph Kony og – ikke mindst – om den amerikanske filantrop Jason Russels løfte til børnesoldaten Jacob om at stoppe ham.

Filmen er, siden den blev lagt op på internettet mandag i sidste uge, blevet set af ikke mindre end 50 millioner og bliver stadig spredt med lynets hast på de sociale medier som Facebook og Twitter. Ifølge organisationen bag, amerikanske Invisible Children (IC), der primært tegnes af selvsamme Jason Russel, er videoen en del af en kampagne, der har til formål at fange den krigsforbryderanklagede Joseph Kony og derved stoppe hans hærgen og kidnapning af børn til sin hær Lord’s Resistance Army (LRA).

Det skal ske ved, at vi alle deler de 30 minutter med vores venner. Og eventuelt køber det såkaldte ’aktivist-kit’ med et armbånd, klistermærker m.m.

Det lyder jo alt sammen godt og ædelt, men i de seneste dage har kritikken af kampagnen udviklet sig til en næsten lige så stor internetsensation som kampagnen selv. Fra nødhjælpsorganisationerne, fra bloggere, fra Afrika-kyndige akademikere, og – ikke mindst – fra Konys ofre er kritikken haglet ned over Invisible Children, der er blevet beskyldt for alt fra nyimperialisme over krigsagitation til direkte økonomisk svindel. Som den ugandiske journalist Angelo Izama konkluderer:

»At kalde kampagnen en misfortolkning af virkeligheden er en underdrivelse.«

Forkert
En del af kritikken går på, at oplysningerne i filmen er direkte forkerte.

Først og fremmest bliver det på intet tidspunkt oplyst, at Joseph Kony slet ikke opholder sig i Uganda og ikke har gjort det i flere år. Det hævdes også, at Lord’s Resistance Army har 30.000 børnesoldater, og det mere end antydes, at det er dem, der nu skal frelses. Virkeligheden er, at det tal dækker over alle de børnesoldater, der har været i guerillahæren igennem de over 25 år, den har eksisteret.

LRA består i dag af ikke mere end et par hundrede mænd under våben, hvoraf få er børn. Og de er end ikke i Uganda. I filmen fortælles, at LRA har ’spredt’ sig til nabolandene, hvor virkeligheden er, at de blev drevet på flugt, og nu lever i små grupper i dybe jungler. Som den britiske journalist Michael Wilkerson, der har arbejdet mange år i Ugada, opsummerer i The Guardian: »Det ville være dejligt at slippe af med Kony. Han og hans styrker har hærget med bortførelser og mord i over 20 år. Men lad os få to ting på plads: 1) Joseph Kony er ikke i Uganda og har ikke været det i seks år. 2) LRA er højst et par hundrede, og mens de stadig efterlader sig lidelse, er det meget vanskeligt at se, hvad millioner af velmenende, men misinformerede mennesker skal hjælpe med i en så kompliceret virkelighed.«

Forsimplet
Og det er netop den mest centrale anke mod kampagnen, at den ifølge kritikere groft forsimpler en dybt kompliceret konflikt med utallige aktører, dybe historiske og socioøkonomiske rødder og reducerer den til en fortælling om et råddent æble: Børnemishandleren Joseph Kony. I videon fortæller Jason sin femårige søn, at Kony er ’en bad guy’, der ’må fjernes’ og sker dette vil ’vi ændre verdens gang’. Sønnen spørger, om det er ligesom i Star Wars, hvilket han bekræftes i. Som Ethan Zueckerman, blogger og stifter af Global Voice, siger det: »Hvis en femårig kan forstå det, så kan du også.«

For sent
En anden stor anke er, at kampagnens timing er helt hen i vejret. Skulle den overhovedet have været søsat, så skulle det have været for fem-seks år siden. Situationen i det nordlige Uganda i dag er en fundamental anden, og skal der hjælp udefra, handler det om at støtte landbruget og opbygge skole- og sundhedsvæsen yderligere. Som den kendte ugandiske blogger Rosebell Kagumire siger i et modindlæg på Youtube: »Folk sover om natten, børnene går i skole. Det er en helt anden situation end den, der beskrives i filmen. Det, som det handler om nu, er postkonflikttiltag.« Den britiske nødhjælpsorganisation Oxfam er enig. »Den her kampagne ville måske have virket positivt for ti år siden,« siger Oxfams Uganda-ekspert til The Guardian.

For ensidigt
En tredje kritik handler om, at filmen udelukkende lægger op til en militær løsning – fang Kony uanset midlerne – og helt undlader at beskrive det ugandiske militærs brutalitet og Yoweri Museveni, Ugandas notorisk korrupte og diktatoriske leder, der nu er i sin fjerde præsidentperiode efter et valg, der ifølge internationale valgobservatører var alt andet end frit og fair. Han kan, frygter kritikere, få endnu mere international vind i sejlene som følge af kampagnen, og præsident Obama kan føle sig presset til at stoppe kritikken af Museveni og i stedet øge støtten til Ugandas militær.

På flere blogs spekuleres desuden i, at USA kan have en interesse i at øge sit engagement i Uganda for at få en endnu mere solid base for at øge sine aktiviteter i de ressourcerige nabolande.

Og måske også i Uganda selv. Som den ugandiske journalist Angelo Opi-aiya Izama påpeger på sin blog: »Siden Uganda i 2006 opdagede det førsteklasses oliefelt langs grænsen til Den Demokratiske Republik Congo, har det øget indsatsen for både det ugandiske militær og dets partnere, herunder USA.« Den britiske journalist og Uganda-kender Michael Wilkenson enig: »Uganda er næsten ikke – hvis overhovedet – et demokrati, korruptionen er voldsom, sociale ydelser er minimale, menneskerettighederne overtrædes fra myndighedernes side. Det er veldokumenteret. Og, nåh ja, så er der olien.

At fange Kony vil ikke ændre nogle af disse ting. Og hvis mere hardware bliver kanaliseret til Musevenis militær, vil IC’s kanpagne endda forværre problemerne«.

For hvidt
Og hvem er det egentlig, der er så usynlige, at de skal tales for af en amerikansk ngo-leder og hans femårige søn, spørger mange i de ugandiske medier, der påpeger, at utallige organisationer arbejder med at rehabilitere børnesoldaterne, og der derfor er rigeligt med ekspertise i Uganda. Men i bestyrelsen for IC sidder ikke en eneste ugander – og som en blogger på Innovateafrica.com spørger: »Kunne de end ikke finde en i Uganda? En afrikaner? tænkte de overhovedet over det?« Det afspejler, mener kritikere, en klassisk forståelse af, at Afrika er et fortabt kontinent, hvor selv de voksne er som børn, passive, ofre, ikkeagenter i deres eget liv. De skal passes på og reddes af ’den hvide’ fra onde og gale mænd. Bloggeren på Innovateafrica.com slutter med et opråb: »Når det kommer til Afrika, har den type tilgang vist sig gang på gang: I Etiopien i 1980’erne, Somalia fra 2000 og frem til i dag, Darfur i 2004. Historien er på vores side, fordi den viser, at denne tilgang alt for ofte fejler, På et tidspunkt må vi sige, at nok er nok. Afrika hæv stemmen!«

For … viralt?
Hele filmens første del handler om, hvordan verden ved hjælp af internettet kan sprede information og mobilisering. Og det må man sige er lykkedes.

Bloggeren Ethan Zuckerman mener dog, at kampagnen har åbnet op for en mere principiel diskussion om grænserne for politisk mobilisering på internettet, en problematik, der gælder fra Det Arabiske Forår til Occupy Wall Street. For trods de mange kritikpunkter er det så ikke bedre, at amerikanske gymnasieelever – og danske – får øjnene op for verden udenfor? Og er det ikke bedre, at en hensynsløs forbryder som Joseph Kony bliver verdenskendt for sine grusomheder, end at han forvinder i glemslen?

Ethan Zuckerman har ikke svaret, men et række kvalificerede spørgsmål til de folkelige netbaserede politiske protester: »Hvis vi har brug for simple narrativer for at folk vil magtfoldiggøre dem og sprede dem, kan vi så kun have at gøre med simple konflikter? Eller kun foreslå simple løsninger?

For én, der tror på, at det at skabe medier og dele informationer er en vigtig form for magt, er Invisible Children et vanskeligt paradoks at takle. Hvis vi vil gøre folk opmærksomme på sager, vi kærer os om, skal vi så overforsimple dem? Og ender vi med utilsigtet at gøre mere skade end gavn?«

FAKTA
Joseph Kony
Joseph Kony er leder af bevægelsen Lord’s Resistance Army (LRA), der er berygtet for at rekruttere børnesoldater og kidnappe piger som sexslaver.

Lord’s Resistance Army holder til i tætte urskove i trekantsområdet mellem Den Centralafrikanske Republik, Congo og Sydsudan og består i dag af højst 300 soldater.

Der har været udstedt en arrestordre på ham siden 2005. Så sent som i 2011 sendte USA over 100 militærrådgivere til landet.

IC besvarer kritik
Invisible Children svarede i går igen på kritikken:
’I en 30 minutter lang film er der dog mange nuancer af den 26 år lange konflikt, som vi må erkende, er mistet eller overset,’ skriver Invisible Children, som beskriver filmen som en ’indgang til konflikten’. De afviser, at de reelt yder støtte til den ugandiske hær: ’Vi forsvarer ikke nogen af de menneskeretsovertrædelser, der er begået af den ugandiske regering eller hær. Ingen af de donerede penge går til Ugandas regering eller andre regeringer,’ skriver organisationen, som dog henviser til, at den eneste rigtige måde at stoppe Kony på er at samarbejde med de lokale regeringer.

Tak for info Kaner

Go Back To Dansk Topic List