Quote (JelleDK @ 30 Aug 2010 17:40)
Nej, det er ikke det jeg siger..
Man kan ikke være dansk, hvis ens forældre ikke er dansk.. Ergo hvis ens forældre er indvandre, så er man 2. generations indvandre, deres børn er 3. generations osv..
De vil aldrig kunne være danskere.. Ellers ville der ikke være nogen betegnelse for at være dansk, tysk, spansk eller lignende..
Man kan være intregreret indvandre med dansk statsborgerskab.. Men de vil aldrig være danskere.. Sagt på en kortere måde, som jeg allerede havde skrevet..
Jeg er stolt over at være dansk, det vil jeg altid være.. Jeg nyder at bo i Danmark, ville ikke bo nogle andre steder..
Men istedet for bare at se, hvordan andre tolker det at være dansker og kommenter enhver ting, som bliver skrevet.. Hvad så med du skriver din egen synsvinkel på det..
Det er jo betegnelsen, som du selv nævner som jeg synes er spændende at diskutere. Fordi der kan findes andre betegnelser end blot dét at man på et eller andet tidspunkt er tilflyttet. Så vælger man jo netop den betegnelse der går på at man er dansker hvis ens familie i al evighed har boet i Danmark og man selv er opvokset der. Du kan også vælge at opfatte danskere som værende mennesker der underlægger sig den danske grundlov og som har fast bopæl i landet. Eller folk der deler den samme kulturopfattelse etc. osv..
Jeg kommenterer ikke nødvendigvis dig, eller andre for at være uenig eller på tværs, jeg gør det fordi jeg synes det er spændende at høre hvordan folk tænker omkring emnet, det var derfor jeg oprettede tråden.
Jeg er ikke sikker på at mit eget synspunkt på nogen måde dækker emnet, og eller er fyldestgørende. Dog mener godt at man kan være dansker uden at ens familie har boet i landet lige siden dets grundlæggelse. Slesvig og Holstein var på et tidspunkt underlagt dansk lov, og på den måde en del af det danske kongerige, og der blev født danskere på den fysiske placering. Senere blev stedet erobret samt underlagt tysk lovgivning, men derfor får disse danskere der stadig bor der, stadig danske børn.
Jeg tror på at det handler om en kombination af accept af den danske grundlov samt at dele forståelsen for danske kultur og måde at leve på. Hertil er det meget naturligt at man også er fast bosat i landet, og jeg er skam også enig i det er med til at definere begrebet.
Jeg har en kammerat hvis far er tyrkisk, men hvis mor er dansk, og jeg vil altid opfatte ham som dansker, selvom han ikke er født i landet. Han anerkender grundloven, men mere vigtigt så lever han efter, samt forstår og respekterer de danske normer, værdier samt den kultur der gør vores "indbyggere" særegen, altså i mine øjne danske.
Jeg er stolt over at være dansk, men jeg er også stolt over at andre mennesker der ikke har kunnet gøre for hvor de er født, ønsker at blive en del af den danske særegenhed, hvad angår grundlov, landegrænser, kultur, normer og værdier.