Lidt læsestof
Quote
Perker
Ordet perker, der ifølge Slangordbogen 1997 muligvis er en sammenblanding af perser og tyrker, bruges ofte som skældsord: Hvis man er sort, så bliver man holdt ude. Sådan er det. Når man er ude og handle, så er det: flyt dig perker, vi skal lige forbi (Berlingske Tidende 5.4.1999). Andre gange bliver det brugt som en massebetegnelse for alle af fremmed herkomst: Her er den pakistanskfødte taxichauffør, der arbejder hårdt på en international dansekarriere, men helt kynisk er klar over, at for de fleste er han bare en perker i en taxi. (Berlingske Tidende 5.10.1998).
Perker betyder ifølge den unge iraner der er nævnt ovenfor, nogenlunde det samme som hans opfattelse af nydansker: andenrangsmenneske. Han forklarer: I Iran har man ord, der er tabu. Sex for eksempel. Så kommer man herop, og så er det bare sex, sex, sex, sex, sex, sex, sex, sex. Sex er et ord. Perker er ord. Neger er et ord. Det kommer an på, hvordan du bruger det. Indvandrerne-i hvert fald dem, jeg kender - siger: "Hva' så din perker". De bruger humoren til at overleve det ord. "Jeg synes, man skal bruge det, hvis man har lyst til det", siger han, men erkender samtidig, at han ikke bryder sig om at blive kaldt perker af en gammeldansker. (Politiken 12.2.00).
Indvandrernes brug af perker svarer i mange henseender til de sortes brug af nigger i USA. I den danske film Pizza King er perker et ofte brugt ord. En af de medvirkende skuespillere, der har polsk-palæstinensiske rødder, siger: Ja, perker er et ord, vi bruger temmelig meget. Vi bruger det nok, ligesom de sorte i USA bruger ordet "nigger". Hvorfor? Jamen, hvad er en fremmedarbejder? Det er én, der tarler zodan her. En perker siger: "Hallå mand, hva' snakker du om? Fuck dig, mand!!!!". Sådan taler en perker. (Berlingske Tidende 6.5.1999).
I en brevkasse om flygtninge og indvandrere i Ekstra Bladet 16.7.1999 har en mand skrevet om ordet perker: Det er et både dækkende og mundret udtryk. Men ordet er totalt negativt ladet og dermed ubrugeligt. Kan man finde et andet, lige så mundret og dækkende udtryk, der er neutralt? Politikeren Hamid El Mousti svarer: Jeg har ikke noget imod at man kalder mig Perker. Jeg er en glad og stolt Perker. Så er det sagt (...). Jeg kaster mig i løvens gab og i fare for at få "mit eget folk" på nakken vil jeg fremover bruge ordet "Perker" positivt.
Citatet viser hvordan perker bruges som en identitetsmarkør i indvandrerkredse, og at der hos nogle folk er en vis stolthed forbundet med at være "perker". Som oftest har ordet dog en negativ og diskriminerende klang. Fx blev Danmarks Radio i 1996 indbragt for Pressenævnet fordi man i en radioudsendelse havde omtalt en person som "perker". Pressenævnet mente dog ikke at der var tale om en overtrædelse af reglerne for god presseskik fordi der var tale om en bevidst provokerende anvendelse af ordet perker over for en erfaren offentlig debattør.
Konklusionen må være at man som dansk-dansker skal være varsom med at bruge ordet perker. Det bruges ofte stærkt nedsættende og kan derfor - uanset ens intentioner - virke som en unødig provokation.