det nytter O at bede, tanken strejfer mig ikke, selvom jeg er på den onde klinge begynder jeg ikke at bede i vildelse.

i den slags situationer kan man typisk nemt værdsætte virkeligheden for det den er

Hvis du siger det...

Personligt er jeg heller ikke "troende", men jeg er realistisk nok til at kunne se mig selv gøre det i givne situationer.

så du ville bede til gud? "kære jahweh, cut me some slack please"

jeg benægter ikke at folk kan blive en smule overtroiske som følge af paranoia i en skræmmende situation, men direkte religiøse...

min sunde fornuft må være bedre end min overlevelses mekanisme åbenbart, for lige meget hvor mange problemer jeg har og hvor alvorlige de er vil jeg aldrig nogensinde tro på eller bede til en fantasigud

kan da ik tro på nogle er så dumme at de starter med ikke at tro på det, og så lige pludselig skifte mening fordi de har nogle problemer, og hvis de gør er det nok fordi de har hørt på for meget bs fra nogle religiøse paphoveder

det med "beskyttet bobbel" vil jeg gerne vide hva du mener med, har mistet 4 fra min familie min far, 2 onkler og 3 andre som stod mig nær indenfor de sidste 2 år, bla pga den fuckt up livs stil min familie og dem rundt om mig ligger for dagen, mit liv er langt fra og har heller aldrig været lutter lagkage, har haft mine chancer for at bede og har heldigvis ik gjordt det inu for så ville jeg godt nok føle mig dum bagefter

Hvis du i en skræmmende situation ber en lille bøn som følge af paranoia så er man vel også et eller andet sted "troende" for hvorfor skulle man ellers gøre det til lige netop den Gud? Jeg siger ikke at man nødvendigvis skal gå i kirke bagefter.



Dødsfald er ikke nødvendigvis en skræmmende nok situation. Der sker ting og sager rundt om i verden som man kan have svært ved at forestille sig og i de områder hvor de finder sted vil de måske ikke synes det er så slemt. Tag fx det fly der styrtede ned i andesbjergene i 70'erne hvor de var nødt til at spise hinanden for at overleve. I den situation ville jeg sq med glæde smide en lille bøn afsted.

This post was edited by Monze on Jan 23 2011 06:12am

Men hvem beder du til?

Medmindre du mener at bare det at ytre en bøn i sig selv gør dig troende, jeg taler om at oprigtigt bede til en eller flere guddomme.

hva ville du sige, kære gud, fyld min mave med dejlig mad så jeg ik skal spise piloten ?

kan godt se hvor du vil hen, men det vil aldrig gi mening for mig



der er heller ik noget dumt i at skrive til julemanden

det er kun retarderet fjolser der syntes det ikke er "sejt" ikke at skrive til ham, eller sige han ik er for real, og de for heller ik nogle gaver, de sku ik for smarte

du helt sikkert en af dem

This post was edited by lulzz on Jan 23 2011 06:22am

Der er intet dumt i at be' lidt til gud. Det er kun hovedløse fjolser der mener det er 'sejt' ikke at bede eller det er ''sejt'' at kalde ham for en fantasigud.
Måske er du en af dem?

Troede vi talte om danmark, hvor de færeste mennesker bliver indoktrineret eller udsat for den slags pres, hvor selv samfundets laveste lag er uddannede ift. den slags steder.

Og lol, jeg har hørt mennesker smager af kylling.



det var ikke den vibe jeg fik, tror bare du er sur fordi han ikke er enig med dig.

Det kan vel opfattes som en naturlig ting at bede til "højere magter" hvis man er ude i en situation hvor alting er kørt helt af sporet. Men hvis man lige trækker luft ind og prøver at tænke klart, så må man vel komme til den konklusion at det og bede problematiske løsning om at falde på plads, er at resultat af at man lægger ansvar fra sig og ikke selv er i stand til at handle. Det er for mig at se et problem hvis man kan bruge en overordnet "magt" til at frasige sig ansvar i det virkelig liv. Man må ikke lade sig rive med er min pointé, men hvis man sidder på en bjergside og menuen står på pilotstuvning, så er det i og for sig forståeligt at man lægger alt naturligt fra sig og beder lidt.