Quote
Når livet er en daglig kamp
Når et barn har ADHD, er det påvirket af et specifikt samspil mellem sanser, krop og kognitive funktioner, der gør det svært for barnet at følge med i timerne i skolen og udføre de almindelige pligter, selvom barnet er normalt begavet. Det betyder, at for børn med ADHD er hver dag, gennem hele barne- og ungdomslivet, en kamp: At holde sig i ro i omgivelser der er dels understimulerende dels overstimulerende, at tie stille selv om man ikke kan, at høre efter uden at kunne koncentrere sig, at sno sig for at skjule at man ikke har fulgt med osv.
Jo ældre man bliver, jo mere komplekse opgaver skal man håndtere, og jo sværere får barnet det. Ofte bliver adfærd, der skyldes ADHD, tolket af de voksne som dovenskab, uopdragenhed eller generthed, og kammerater erfarer, at barnet ikke er én man kan regne med. Nederlagsfølelse, ensomhedsfølelse, eventuelt vrede mod lærere og autoriteter kan følge. Stærk modvilje mod skolen gør, at man pjækker, og de første nysgerrige forsøg med stoffer gør stort indtryk: Hyperaktive og impulsive børn med ADHD oplever mere ro og kontrol med krop og sind. Børn med ’stille’ ADHD (overvejende piger) udvikler måske i højere grad selvhad, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd samt depression og i mindre grad et misbrug.
Ved hjælp af PET-scanning har man studeret hjerneaktiviteten hos voksne med og uden ADHD. Studierne viser, at hjerneaktivitet, som styres af stoffet dopamin er lavere hos mennesker med ADHD og kan derfor ligge til grund for, at man i visse typer af situationer har svært ved at koncentrere sig, og at man ved ADHD generelt har mindre kontrol over impulser.
Sammenhængen mellem brugen af rusmidler og ADHD
Misbrugsstoffer virker alle på mængden af dopamin i hjernen. Man anvender også ordet ’belønningscenteret’ om dopaminområderne. De hjerneområder, der ved ADHD har et lavt dopamin-indhold, er de samme hjerneområder, som bliver påvirket af stimulerende stoffer som nikotin, koffein, amfetamin, cocain samt beroligende stoffer som alkohol, hash og morfinstoffer.
Når man spørger mennesker med misbrug og ADHD, hvad de oplever ved de forskellige stoffer er det, at de urolige får ro i kroppen, at de hidsige bedre kan tøjle deres temperament, at de kan falde i søvn, at de får ro i hovedet, at de får ro i følelserne, at de bliver ’ligeglade’ med alt det, der ikke fungerer i deres liv. Vi har alle brug for relevante udfordringer i hverdagen og følelsen af tilfredshed – belønning – når vi opnår det, vi har sat os for. Børn med ADHD vil i langt mindre grad end andre børn opnå tilfredshed og belønning og vokser op med kritik fra andre og en nagende tvivl om egne evner. Som unge og voksne kan de derfor være særlig tilbøjelige til at aktivere dette belønningscenter ved hjælp af stoffer.
Afhængighed i tal
Man regner med at cirka 50 procent af børn og unge med ubehandlet ADHD udvikler et misbrug af rusmidler. Flere undersøgelser peger på, at de unge, der er i størst fare for at få et stofmisbrug, er unge, der kæmper med stærk impulsivitet og aggression. Ser man på undersøgelser af forekomsten af ADHD i behandlingssystemet, er der data, der peger på, at cirka 30 procent af de voksne, der søger hjælp for alkoholafhængighed, har ADHD.
Angstlidelser hos unge disponerer ligeledes til misbrug, men ofte kan angstsymptomer netop skyldes, at den unge lider ADHD.
Blandt unge, der er blevet behandlet med medicin for ADHD, er der ikke større risiko for at udvikle et rusmiddelmisbrug, end der er i den øvrige befolkning. Det er bekymrende, at en stor del af de børn, der har modtaget behandling for ADHD i børneårene ikke følges tæt, når de fylder 18 år. Mange stopper deres ADHD-behandling, og det med fare for at udvikle et misbrug.
Hvordan virker stimulerende stoffer på ADHD?
Nikotin har vist at have betydelig effekt på opmærksomhedsforstyrrelse. Undersøgelser viser, at det typisk er børn med ADHD, der begynder at ryge tidligt, måske allerede fra 11-12 års alderen. Det at have ADHD og at ryge tobak synes at være første skridt mod et misbrug af illegale stoffer.
Koffein i kaffe og cola er også et stimulerende stof. Voksne med ADHD har ofte et ekstremt kaffeforbrug. Nogle drikker en hel kande kaffe om morgenen sammen med en række cigaretter – før de føler, at de kan vågne.
Alkohol kan muligvis have en stimulerende effekt ved de første genstande. Flere voksne med ADHD og alkohol-storforbrug har udviklet et mønster, hvor de ved at drikke øl eller vin, når de skal udføre en opgave, de har svært ved at tage sig sammen til, oplever at de bedre kan få tingene gjort.
Kokain og amfetamin: Misbrug af disse stoffer foregår næsten altid i social og festlig sammenhæng og ofte i kombination med stærk alkohol. Det er derfor de færreste med ADHD, der opdager – at disse stoffer kan have en terapeutisk effekt, der afhjælper ADHD-symptomer. Mange med ADHD og alkoholmisbrug og hashmisbrug har ikke følt, at de kom i særlig festlig stemning af cocain eller amfetamin og har ikke opsøgt disse stoffer yderligere. Dette hænger sammen med, hvad man kalder en paradox-effekt af amfetaminlignende stoffer ved ADHD: Mennesker med ADHD oplever typisk ro, når de indtager stimulerende stoffer, snarere end at de oplever at blive ’speedet’. Det er denne paradoxe effekt, man udnytter i behandling af ADHD med medicin.
Hvordan virker beroligende stoffer på ADHD?
Hash er et hyppigt anvendt stof sammen med andre stoffer eller alene. Hash dulmer uro og aggression. Mange kan derfor bedre være sociale, når de er påvirkede af hash. Ofte har man meget svært ved at falde i søvn ved ADHD, og mange bruger hash som sovemiddel.
Alkohol i større mængder virker muskelafslappende, fjerner indre uro og bekymringstanker og øger ens udholdenhed. Mange med ADHD er meget sociale, men har svært ved at være i situationerne uden at drikke på grund af rastløshed og uro.
Benzoediazepiner, som for eksempel findes i sovepiller virker muskelafslappende og har på mange måder samme effekt som alkohol på kroppen. Nogle med ADHD har dog en paradox-effekt af denne stofgruppe og oplever at blive opkørte, urolige og ’speedede’.
Morfinstoffer beskrives af nogle stofmisbrugere med ADHD ved, at de giver en total og ubeskrivelig ro. Roen er dog kun ganske kortvarig og typisk kun sublim de første gange, man bruger morfin eller heroin. Herefter starter den uendelige jagt efter næste ’fix’.
Vejen ud af et misbrug når man har ADHD
Hvis man har et misbrug på grund af ADHD, vil man oftest have behov for at få tilbudt ADHD-behandling i form af medicin og ADHD-coaching. Samtidig vil man også have behov for afgiftning eller udtrapning af misbruget. Hvis man har svær hyperaktivitet og impulsivitet, vil mange have udviklet et fast forbrug af hash. Hash dæmper aggression, og mange er bange for at stoppe med hash, fordi de frygter at deres temperament skal løbe af med dem. Det er derfor ofte bedst at være forsigtig med at ændre radikalt på hashforbruget, før man ved, hvor meget ADHD-medicinen afhjælper symptomerne.
Der er således behov for et behandlingstilbud, der indeholder dels regelret behandling af selve misbruget, dels psykiatrisk udredning og behandling af ADHD samt behandling af eventuelle andre kropslige og psykiske lidelser
Her skulle være lidt læsestof
This post was edited by ZwiX on Mar 24 2011 08:23am