Quote (Znuggle @ Apr 4 2011 06:27pm)
Her er ihvertfald lidt interessant læsning, og efter alt at dømme ser det ud til at din påstand i hvert fald bliver udfordret. Vi snakker til en hvis grad tilsyneladende genetik
Quote
Individets døgnrytme er genetisk og arveligt betinget.
15-25 procent af befolkningen er B-mennesker. 10-15 procent er A-mennesker. Resten af befolkningen er let A, let B eller midt imellem.
Ethvert individ har sin egen døgnrytme og sin egen fornemmelse for tid og planlægning af tid. Der findes mange forskellige døgnrytmer.
- B-mennesker har et indre døgn på 25-27 timer, hvorimod
- A-mennesker har et indre døgn på omkring 23 timer.
De fleste mennesker er B-mennesker, hvilket vil sige, at de har en 25 timers døgncyklus, hvilket betyder, at disse mennesker har en tendens til at forlænge døgnet. B-menneskene har let ved at holde sig vågne om aftenen, men de har sværere ved at komme op om morgenen, som til gengæld er det tidspunkt, hvor A-menneskene er mest aktive.
Forskning har vist, at vores døgnrytme styres af de såkaldte klokkegener. I 2003 fandt den engelske forsker doktor Simon N. Archer ud af, at B-mennesker er udstyret med den korte version af det såkaldte Per3-gen. Genet findes i to længder, og den korte version er langt hyppigere hos B-mennesker end hos A-mennesker. Det er Per3-genet, som styrer, hvornår på døgnet kroppen er programmeret til at være vågen.
Et B-menneske har en trang til at være vågen til ud på natten – eksempelvis gå i seng kl. 01-02 og derefter sove lidt længere om morgenen.
Hvis et B-menneske og et A-menneske går i seng på samme tid og står op på samme tid, vil morgenen opleves forskelligt, da A-menneskenes kropstemperatur er højere end B-menneskenes på dette tidspunkt. B-mennesket har således god grund til at føle sig uoplagt, da det biologisk set stadig er nat for B-mennesket.
På Zürichs universitet har en forskergruppe med Steven Brown i spidsen forsket i at kunne kortlægge menneskets individuelle biologiske rytme. Vores biologiske ur, der styres af 10.000 nerveceller i hjernen, aktiverer et særligt gen i hudecellerne i dagtimerne, og det lykkedes de schweiziske forskere, at udvikle et meget præcist mål for hver enkelt forsøgspersons aktivitetsmønster. Undersøgelsen viste, at der var stor forskel på aktivitetsmønstret hos henholdvis A-mennesker (morgenmennesker) og B-mennesker (eftermiddag- og aftenmennesker). Hos cirka halvdelen af deltagerne var den naturlige rytme i større og mindre grad ude af trit med hinanden, og de samme deltagere rapporterede oftere søvnproblemer eller koncentrationsbesvær. Undersøgelsen dokumenterer, at mange mennesker vil arbejde bedre og mere produktivt, hvis de kunne arbejde på andre tidspunkter end det traditionelle 9-17.
Et studie af omkring 2.000 skoleelever i de svenske byer Luleå, Gävle og Jönköping viser, at 13% af eleverne i 7. klasse var udprægede A-mennesker, mens 34% var udprægede B-mennesker. I 9. klasse var halvdelen af eleverne B-mennesker.
Forskning af Maria Lennernäs fra Uppsala universitet viser, at A-mennesker er regelrette og principfaste og trives bedst med faste mønstre, hvorimod B-mennesker er fleksible og nysgerrige og har det bedst med frihed.
Ifølge Maria Lennernäs foretrækker B-mennesker at arbejde inden for journalistik, psykologi, skuespil og kunst, mens A-mennesker foretrækker økonomi, jura og regnskab.Endvidere har en gruppe forskere fra Berlin fundet frem til, at mennesker, som er A-mennesker i ekstrem grad, har en genfejl.
Det kalder jeg et solidt argument!