Jeg er heletiden deprimeret, og ærligt så ved jeg ikke længere hvad der hjælper på det.
hvergang jeg gør noget der hjælper, går der et måneds tid, og så det egentlig det samme, selvom jeg stadig gør de ting der hjælper
jeg har været på medicin, og i professionel hjælp, og synes egentlig at medicinen erstatter et problem med et andet.

Hvad plejer i at gøre for at det hele skal blive bedre?
har haft en svær periode på det sidste.
og deprimeret igennem de sidste 6-7 år.

Lyder ikke godt kammerat...

Prøv at beskriv din nuværende livssituation.. Alder, skole, kæreste?, venner, familie? Hvordan er det hele? Er det noget du har noget af?

Nej, jeg ved ikke om det bare er noget jeg mere eller mindre har accepteret, at det skal være sådan. jeg synes virkelig jeg prøver alt, på heletiden at få det bedre, men hvergang jeg tager et skridt frem, ryger jeg 2 skridt tilbage hvis du forstår.
Jeg har aldrig den følelse at være decideret ''glad''. hver gang der kommer nogen dage hvor du ser alle andre er lykkelige, (specielle dage som f.eks. jul,nytår osv.) er næsten der hvor jeg har det værst.
jeg har en datter på 3 år, og det er også hendes skyld jeg bliver ved med at kæmpe.
problemet ligger lidt i, at jeg ikke er sammen med moren (vi gik fra hinanden under graviditeten). Vi kører 5/9, så de 9 dage hvor jeg ikke har hende, er de sværeste.
jeg har ferie, i næsten et måned (må ikke arbejde pga jeg har været på uddannelses hjælp, og skal til at studere - kontanthjælp er bagudbetalt og SU forudbetalt).
Jeg er 22, jeg har ingen uddannelse eller noget, jeg har 1 SU klip tilbage, da jeg ikke har kunnet fuldføre noget.
min kæreste og jeg er næsten lige gået fra hinanden, og det endte meget skidt, vi er slet ikke på talefod med hinanden, og tvivler på vi nogensinde bliver det, men
det forhold har stort set kostet mig alt omkring mig, jeg snakker ikke med nogen mennesker mere, så jeg er meget for mig selv.
jeg bokser 2-3 gange om ugen (udover lige her ved jul/nytår), og så fra Januar skal jeg begynde i fitness igen, så jeg kan træne de dage jeg ikke bokser.
men alt er jo på standby pga. ferien, så går i dagevis uden at vide hvad jeg skal lave, min computer er brændt sammen, så har kun en bærbar jeg ikke kan spille på.
så har intet at lave.
heldigvis skal jeg have min datter fra imorgen og fremtil d.2 januar. det udfylder det meste af tomrummet, men skal først starte d.12 på uddannelse.
Min datter stoppede med at bruge sut for 16 dage siden, og inden det, lovede jeg at jeg ville stoppe med at ryge sammen med hun stoppede med at bruge sutter.
Hun klarede det rigtig flot, og jeg har heller ikke rørt en cigaret siden.
Så jeg hverken drikker,ryger eller noget, da jeg ved at alkohol forværre mit humør meget, men uanset om jeg er ''fornuftig'' på det punkt, ser jeg ingen mening i det, da jeg ikke får det bedre af det.

jeg går konstant i en følelse af at være alene, at føle sig overset, og ligegyldig
jeg ved alt det jeg havde med min (ex-kæreste nu) har taget rigtig hårdt på mig, men samme tid har jeg INTET til overs for hende. så mit hoved går meget i om jeg skal kontakte hende eller lade vær, og indtil
videre har jeg ladet vær, da jeg på den ene side ved at det imellem os trækker os begge ned, og at tage kontakt igen, ville bare forværre alt, men det gør det også at jeg ikke er sammen med hende eller overhovedet hører fra hende.

Jeg har generelt været deprimeret i de sidste 6-7 år. Jeg har fået konstateret en depression før osv, og for nogle år siden har jeg også haft tanker om at ''slutte det'', alt inden jeg fik min datter ( som sagt, hun har ændret mig meget, på en positiv måde).
Jeg stoler ikke på nogen mennesker, jeg har det med at føle at alle mennesker vil mig ondt, og tager dermed også selv min afstand, der gør det endnu svære for mig at blive social.
men ja, jeg har dyrket lidt af hvert for at finde en måde at komme ud af det, men jeg føler ikke rigtig at jeg nogensinde RIGTIG kan komme ud.

Hvad foretager du dig, når du bare skal slappe af og ikke tænke på noget som helst overhovedet? Arbejder du lige nu?

Hej Sensitivity,

Hvor i landet bor du? Har du nogle kvalificationer? Vil meget gerne prøve at hjælpe med at finde dig et job.
At holde sig beskæftiget og komme ud og møde nogle nye mennesker tror jeg ville være rigtig godt for dig. Det lyder som om at du skal have holdt din hjerne beskæftiget med noget.

Derudover så prøv at kom der ud igen, prøv dig frem med nogle dating apps og tag lidt ud med nogle af drengene og se om ikke du kan få sat gang i dating livet.

Den professionelle hjælp du har fået, har den slet ikke hjulpet? Jeg vil helt klart forslå du prøver igen hos en anden psykolog og evt. får nogle antidepressive piller eller du starter med at ryge noget skunk.

Jeg ryger ikke selv, men har talt med min kammerat som er uddannet læge og han siger at enkelte typer kan virke.

Bryder mig ikke specielt om det selv, men har hørt/læst det skulle virke godt for nogle.
Og hvis intet andet virker, må det vel være et forsøg værd.

Sensitivity, d2jsp ser ud til at have ligget meget stille den sidste tid (jeg har ikke været på i over et år), hopper du stadig rundt herpå? Kan se det er et stykke tid sid tråden blev startet

tak for alle de dejlige svar, det er virkelig rart

Jeg har endelig fundet min vej, jeg fandt den igennem kampsport, det er det der har hjulpet mig!

Angående det med skunk, jeg har røget rigtig meget engang, og begyndte at få panikangst når jeg røg, så måtte stoppe